Vegetariske lækkerbiskner

Opskrift på orientalsk fuldkornsfladbrød med søde kartofler:

// 4 spsk cremet grøn pesto

// 2 runde fuldkornsfladbrød (kan få i din lokale grønthandler)

// 2 mellemstore søde kartofler (skrællede)

// 100 -150 g cremet blåskimmelost, rygeost eller gedeost

// 1 stort syrligt madæble

// 2 spsk finthakket rød chili

// 2 tsk grofthakket rosmarin

// 2-4 spsk parmesan

// havsalt og peber

// 2 spsk olivenolie

// Tænd ovnen på 200 °C. Beklæd en bageplade med bagepapir.

// Fordel pestoen på brødene.

// Del hvert fladbrød i 6 (lagkage) stykker.

// Skær søde kartofler i tynde skiver og fordel 3­4 skiver på hver brødtrekant.

// Fordel osten i mindre stykker oven på kartoflerne.

// Vask æblet og skær det ud i små firkantede stykker (½ x ½ cm).

// Fordel æblestykker, finthakket chili og rosmarin oven på kartofler og ost.

// Drys med parmesan, friskkværnet peber og salt og top med lidt olivenolie.

// Bag brødene sprøde og gyldne i ovnen i ca. 12-15 minutter.

Anret brødtrekanterne og server dem lune som snack, suppetilbehør eller til en salat.

(Opskriften er fra bogen “Kærlig Køkkenkarma” af Catherine Daverne & Pia Brixved – udgivet hos Muusman forlag)