Tarmskylning

En tarmskylning hos Colonic er til dig, der går op i din sundhed og velvære og samtidig sætter pris på lækre omgivelser. Vi tilbyder en behandling, der foregår fuldstændig på dine præmisser – helt privat og diskret. Vi ligger lige overfor Rundetårn i København og har eksisteret siden 2005. Her vil du blive mødt af et personale, der brænder for at oplyse dig om, hvorfor det er så vigtigt at passe godt på din fordøjelse.

Tarmskylning til folk med fordøjelsesproblemer

På grund af vores livsstil er det ikke altid, at vi formår at leve så sundt, som vi ønsker, og derfor kan en tarmskylning være et brugbart redskab til din sundhed og velvære. De vigtigste årsager til fordøjelsesgener er stress, medicinering og forkerte fødevarer. Det kan medføre forstoppelse, diarré, irritabel tyktarm, uren hud og følelsen af ikke at blive ordentlig tømt ud– bare for at nævne de mest almindelige symptomer.

Hvordan foregår det?

Første gang du kommer, skal du udfylde en klientformular, som din behandler vil gennemgå med dig. Derefter vil du blive vist ind i et behandlerrum, hvor du vil få forklaret, hvordan dit fordøjelsessystem virker, og hvorfor du eventuel har problemer. Du får en grundig vejledning i, hvordan du selv kan indføre et meget tyndt engangsplastikrør (ikke tykkere end en blyant), der kun skal 2 cm op i endetarmen. Efter vejledningen går behandleren ud, så du kan indføre røret i ro og fred. Når du først har indsat røret, mærker du ikke mere til det. Når du ligger klar og tildækket, tilkalder du din behandler via en tilkalder-knap, som du altid kan benytte. Selve tarmskylningen varer i 40 minutter, og du vælger selv, om du vil se tv, læse, få massage eller zoneterapi undervejs – eller bare ligge alene. Hvert behandlerrum har eget privat toilet.

Efter en tarmskylning

Efter din tarmskylning serverer vi et glas probiotika – de gode tarmflorabakterier. Du får rådgivning om, hvad der er optimalt at gøre efterfølgende. Da en tarmskylning er en blid og skånsom behandlingsform, kan du både tage på arbejde og til træning bagefter.

Tarmskylning som et effektivt redskab

Du kan med fordel bruge en tarmskylning enten som et kickstart til en sundere livsstil eller som behandling af eventuelle fordøjelsesgener. En tarmskylning gør ikke tarmen sløv eller doven, og kroppen bliver heller ikke afhængig af behandlingen, da der kun benyttes renset vand. Du vil være motiveret for at give din krop optimale betingelser for en sund livsstil, når du mærker den letheds –og renhedsfølelse, som kommer efter tarmskylningen og tilmed har set, hvad der er kommet ud af dig.

En tarmskylning hos Colonic er en oplevelse, din krop vil elske dig for. Vi tilbyder også 11 dages udrensningsforløb og infrarød sauna.