Jeg er tilhænger af tarmskylninger (efter mange års sukkerforbrug, hvidt brød og andet junk trænger min tarm til en hjælpende hånd ind imellem). I nederste region har jeg renset ud i et forløb på 3 gange colonics på den lækre klinik, Colonic. Jeg er ret privat omkring mit numseri. Også selvom jeg fortæller vidt og bredt om det. Så det var en spændende oplevelse. Jeg kom ind i mit numserum, fik udleveret blade, glidecreme, t-shirt og håndklæde. Op og ligge på ryggen. Røret føres ind i numsen, og der skal det blive. Det er så meningen, at man selv skal presse det ud, der nu skylles ud med vandet. I en slags “liggende toilet”. Fordelen er at man ligger alene imens. Det er helt klart løsningen for mig. For der er stor forskel på en tarmskylning på badeværelsesgulvet og den her version. (…) Bagefter følte jeg mig SÅ lettet og renset. Og jeg vil anbefale det til alle, der trænger til en kick-start på vægttab, udrensning eller livet.