Posts from 2015-02-03

Vi har nok alle prøvet det...

At holde sig

Vi har nok alle prøvet det... At holde sig. Der kan være mange grunde til, at vi ikke går på toilettet, når afføringstrangen melder sig. Det kan være, vi simpelthen ikke kan gå fra det, vi er i gang med, eller der ikke er noget toilet i nærheden...

Men det kan også være, at man holder sig med vilje. Fordi man ikke ønsker at efterlade et ildelugtende toilet... Fordi folk kan høre én - plask, plump, pinligt...

Men hvad er det egentlig, der sker, når vi holder os?

Fra vi får toilettrangen, har vi ca. 10 min. til at gå ud og "kvittere" for den - dvs. gå på toilettet og komme af med vores affald. Hvis ikke det sker, så oplever vi en periode med ubehag i kroppen og svedperler på overlæben, og så forsvinder toilettrangen. Hurraaa, alt er godt eller hvad...  

For hvor er vores affald blevet af?

Det affald som kroppen har været parat til at skille sig af med, det går tilbage igen i tyktarmen, og så er det ikke sikkert, at det kommer med ud næste gang, du er på toilettet. Det vil sige, at når du fx. vælger at tage hensyn til andre, fordi du synes, det er pinligt, at du ikke dufter af rosenvand efter toiletbesøg, så bliver du og din krop depot for afføring. Det svarer til, at du ikke går ordenligt ud med dit affald derhjemme men hele tiden gemmer lidt inde i dit soveværelse. Hvordan tror du, miljøet i soveværelset ender med at blive?

Uren hud, dårlig ånde, tyngde i kroppen og generel utilpashed er nogle af de fordøjelsesgener, man kan få, når man holder sig. På længere sigt kan du risikere, at der opstår en kronisk forstoppelse, hvilket er yderst ubehageligt og ikke godt for din sundhed.

Tips og gode råd:

  • Ha altid en duftspray med dig (din arbejdsplads vil elske dig for at stille en ud til fælles brug).
  • Put toiletpapir ned i kummen, så "larmer" det ikke så meget.
  • Hvis der står én og venter, når du kommer ud, så lyv! Sig at det var vedkommende før dig, der har fået toilettet til at lugte...Do whatever it takes.

 ...Og husk alle mennesker gør det:) 

 

×
Ja tak, jeg vil gerne have Colonics 5 gode råd til en bedre fordøjelse - helt gratis!