Posts from 2014-11-26

Vand, vand, vand....

Drik Vand

Du kommer ikke udenom at drikke vand nok, hvis du går op i din sundhed og velvære. Man kan klare sig uden mad i ca. 2 måneder, mens man kun kan klare sig uden væske i 2-3 dage. I nogle tilfælde kan der gå længere tid, men så er det vel og mærket kun under meget gunstige forhold som fx. at der ikke er så varmt, hvor man befinder sig. 

Det er bedst, hvis du drikker 1,5 - 2,5l vand om dagen. Med fokus på fordøjelsen så kan forstoppelse skyldes, at du ikke har drukket vand nok. Vandet gør din afføring mindre hård og øger tarmens evne til at hjælpe kroppen med at skille sig af med sine affaldsstoffer. 

Tips og gode råd: 

  • Køb en lækker karaffel, fyld den op med vand og stil den, så du bliver mindet om at drikke vand. 
  • Put evt. skriver af økologisk citron, ingefær eller bær i - kun fantasien sætter grænser.
  • Hvis du er afhængig af sodavand, så køb en sodavandsmaskine og lav danskvand - det er ikke det samme, men det gør overgangen nemmere, til du kan drikke almindelig vand uden kulsyre. (Kulsyren kan skade din emalje på tænderne. Danskvand har en pH værdi på 4,8, hvorimod postevand ligger på 7,4).
  • Køb en vandflaske af god kvalitet uden skadelig kemi i plastikken, så kan du altid fylde den op, hvor end du er henne. 

Der er kun fordele ved at drikke vand: 

  • Din hud bliver pænere, fordi den får fugt. 
  • Det er en god måde at hjælpe kroppen af med sine affaldsstoffer. 
  • Det kan modvirke træg mave, hovedpine, uoplagthed mv. 
  • Det koster ikke noget på kaloriekontoen - det er gratis og godt!

 

×
Ja tak, jeg vil gerne have Colonics 5 gode råd til en bedre fordøjelse - helt gratis!