Posts from 2014-10-22

Hvad må jeg spise?

Diverse kostråd ændrer sig konstant og hele tiden, ”så må man ikke spise det, og så er det godt at spise noget andet”. Det kan være lettere forvirrende, hvis man gerne vil leve bare lidt fornuftigt. 

Et råd går dog igen og igen; vi skal spise flere grøntsager! Med fokus på vores fordøjelse (for grøntsager har så mange gode egenskaber) så indeholder de fibre, der øger volumen i tyktarmen på den gode måde. Den øgning gør, at tarmen sender signaler om, at ”nu vil jeg gerne af med noget affald”, og så kommer toilettrangen. Folk, der regelmæssigt spiser grøntsager, lider mindre af forstoppelse end folk, der fravælger grøntsager. 

Hvis du har en travl hverdag og synes, at det kan virke uoverskueligt at stå og klargøre grøntsager, når du kommer hjem fra arbejde, så kan du med fordel købe frosne grøntsager. Der er kommet så mange gode økologiske grøntsagsblandinger i supermarkederne. Åben posen, op på en varm pande med lidt olie, hvidløg og andre krydderier, og vupti, så har du sundt og lækkert tilbehør til din mad.  Og du skal ikke være bange for, at frosne grøntsager ikke er lige så sunde som de friske. Flere uafhængige studier har vist, at fordi frosne grøntsager bliver kølet hurtigt ned efter, de er blevet plukket, så bevarer de et højt niveau af vitaminer og antioxidanter. Velbekommen!

×
Ja tak, jeg vil gerne have Colonics 5 gode råd til en bedre fordøjelse - helt gratis!